7. feb, 2015

Danmark: Ny bekendtgørelse og vejledning fra Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Danmark: Ny bekendtgørelse og vejledning fra Naturstyrelsen

Ny bekendtgørelse om planlægning for vindmøller erstatter cirkulære og indeholder præciseringer og justeringer af de gældende regler, men ikke nye regler. Baggrunden er en anbefaling fra en bredt sammensat arbejdsgruppe, der skulle se på kommunernes planlægningsværktøjer.

Det tidligere cirkulære er ændret til en bekendtgørelse fordi det i dag er fast praksis, at regler, med direkte indvirkning på borgerne, er skrevet i bekendtgørelser. Samtidig med den nye bekendtgørelse udgiver Naturstyrelsen en ny vejledning, som skal give overblik over den proces, der leder til udpegning af nye områder til vindmøller.

Vejledningen er målrettet kommunale planlæggere, men også interesserede borgere vil kunne hente hjælp til at forstå, hvordan myndighederne arbejder med vindmølleplanlægningen.

Vindinfo 07.01.15.