2. aug, 2013

Generer vindmøller mennesker? Henrik Møller svarer.

 

Generer vindmøller mennesker?

Henrik Møller konstaterer kort og klart: Ja, støj fra vindmøller kan sagtens genere mennesker. Han får faktisk 'talrige' henvendelser fra naboer, som har fået sig noget af en overraskelse, når den nye mølle er begyndt at snurre.

 

 

 

»Vindmøller udsender masser af støj, som kan give stress og problemer med at sove, og på den måde kan man bestemt ikke afvise, at det også er skadeligt,« konstaterer Henrik Møller.

 

Lavfrekvent støj høres 3 km væk

Når vi taler store vindmøller, er det tit støj fra lave frekvensområder, der generer mest, fordi den lavfrekvente støj breder sig længere væk og nemmere trænger ind i huse. Lavfrekvent støj fra vindmøller opleves som en dyb rumlen. Den er blevet sammenlignet med den følelse, man får i kroppen fra en lastbil, som står i tomgang, og lyden skulle være en brummen, som man kan forestille sig fra et fly, der hele tiden letter uden for transithallen eller fra en mejetærsker, der hele tiden høster på marken ved siden af. Støjen bliver værre, jo større møllen er, og det siger sig selv, at sådan en rumlen kan gøre det irriterende at bo ved siden af kæmpestore vindmøller. Henrik Møller anslår, at hvis man vil være helt sikker på at undgå støj fra store vindmøller, skal man bo mindst 1.400 meter eller helt op til 3.500 meter væk, hvis der er tale om rigtig store vindmøller.

 

Irritation afhænger af både mølle og menneskets øre

Men som sædvanlig: Ingen tommelfingerregler uden undtagelser. Der er forskel på både vindmøller, og selv møller af samme størrelse fra samme producent kan ifølge Henrik Møller støje meget forskelligt og på forskellige lydniveauer. Det er heller ikke alle mennesker, som føler sig lige generet af lavfrekvent støj. «Det handler ikke bare om at være følsom over for støj eller ej, som mange tror, men også om at folk har forskellige høretærskler. Går du til hørelægen, skal du måske også have skruet godt op for lyden, før du hører den, mens andre hører den meget tidligere,« forklarer Henrik Møller.

 

Infralyd er sjældent et problem

Professoren tilføjer, at når der er problemer med de dybe lyde, så skyldes det næsten altid lavfrekvent støj - i frekvensområdet fra 20-200 Hertz (et udtryk for antallet af en lydbølges svingninger i sekundet). Kun meget sjældent stammer støjen fra infralyd, der er de allerdybeste lyde i området under 20 Hertz, og som ellers har været under anklage for at skabe et væld af dårligdomme. »Man kan godt høre infralyd, hvis den er kraftig nok, og nogen tror, at den endda kan få de indre organer til at vibrere eller ødelægge hjerne- eller hjertefrekvenser. Men så meget larm kommer der altså ikke fra vindmøller, og slet ikke fra infralyd,« fortæller Henrik Møller.

 

Jo større vindmølle, des mere støj

Eksempel på et kunstigt rev af beton, som er et forsøg på at skabe eller genskabe liv i havet. (Foto: USA's handelsministerium) Henrik Møller er én af de få forskere i verden, der har lavet detaljerede analyser af lavfrekvent støj og infralyd fra et væld af vindmøller i den virkelige verden. Målinger på 65 vindmøller viser, at jo større en mølle er, des mere støj laver den på lave frekvenser. Konklusionen er, at især lavfrekvent støj generer naboer, fordi højere toner bliver siet fra på rejsen over til naboen, og inden lyden når ind bag murene. Hvor meget støj man bliver udsat for i sit hjem, afhænger af, hvor stor møllen er, hvordan huset er isoleret og hvor 'opholdsrummet' ligger i forhold til vindmøllen. »Ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3-3,6 MW nominel elektrisk effekt. Problemerne med lavfrekvent støj må forventes at blive større med endnu større møller,« skriver Henrik Møller og medforfatter Christian Sejer Pedersen i rapporten Lavfrekvent støj fra store vindmøller.

 

Vindmølleproducenter arbejder i dag med vindmøller på helt op til 10 MW.

Kilde: Vitenskab dk, 24. januar 2011.