Fri vind - Dagens leder JyllandsPosten 12.01.16.

VINDMØLLER

«Vi kan med landbaserede vindmøller konkurrere på markedsøkonomiske vilkår, og vi tager med glæde udfordringen op, så længe vi kan anvende vores nyeste teknologi.»

Budskabet fra Anders Runevad, adm. dir. i Vestas, i det britiske dagblad The Daily Telegraph er i udgangspunktet overordentligt positivt.

Ikke mindst efter indgåelsen af aftalen på FN’s 21. klimakonference i Paris kort før årsskiftet er det vigtigt, at vedvarende energikilder kan fortrænge fossile brændsler på et markedsøkonomisk fundament.

I årtier har vindmøllesektoren og dens ofte ukritiske klakører fortalt, at vindenergi «inden længe» vil kunne konkurrere med andre energiformer på lige vilkår – altså uden nogen form for direkte eller indirekte støtte.

Virkeligheden har imidlertid været, at såvel de danske husholdninger som erhvervslivet har måttet betale stadigt større milliardbeløb i støtte til vedvarende energikilder; ja, ikke nok med det – mange danskere har måttet lide den tort at blive ufrivillige naboer til vindmøller og den sundhedsskadelige, lavfrekvente støj, som de udsender.

Det ”vindmølleeventyr”, som skiftende danske regeringer er rejst rundt med som en succeshistorie, har ikke alene resulteret i, at danskerne betaler verdens højeste elpriser, men også generelt efterladt vindenergisektoren i stadigt større afhængighed af direkte og indirekte støtte.

Hidtil har intet peget i retning af, at vindenergisektoren ville kunne klare sig i en ren markedsøkonomisk konkurrence med andre energiformer, og ikke mindst derfor fortjener Anders Runevads udsagn opmærksomhed.

Det vigtigste element i løftet om at kunne klare sig i markedsøkonomisk konkurrence er, at Vestas skal kunne anvende den «nyeste teknologi», hvilket i praksis vil sige landbaserede vindmøller med en vingespidshøjde på op til 200 meter, hvor den maksimalt tilladte højde i dag er 150 meter.

Selvsagt vil vindmøller med en højde på det dobbelte af rådhustårnet i København være problematiske i det åbne landskab. Nogle vil formentlig tale om visuel destruktion.

Hvis det overhovedet skal overvejes at ændre lovgivningen og tillade opstilling af større vindmøller, vil det som udgangspunkt kræve, at de skal have markant større afstand til nærmeste nabo. I dag er grænsen fire gange møllens totalhøjde, men med kæmpemøllerne bør afstanden være f.eks. 10 gange totalhøjden. Tillige skal kravene til den lavfrekvente støj sænkes hørbart i forhold til dagens normer.

Lige så vigtigt er det, at eftersom de nye kæmpemøller ifølge Vestas-chefens udsagn kan opstilles på rent markedsøkonomiske vilkår, skal den sparede støtte krone for krone anvendes til at sænke elafgifterne samt at differentiere elpriserne over døgnet, så der omsider skabes et økonomisk incitament til at indføre intelligente elnet.

Det siger sig selv, at eksisterende vindmøller tæt på nabobebyggelser skal nedtages for herigennem at fjerne støjgenerne, og sidst – men ikke mindst – skal kæmpevindmøllerne placeres geografisk mere retfærdigt, dvs. at vindressourcerne i kystkommuner som Frederikssund, Halsnæs og Gribskov skal udnyttes mere, end tilfældet er i dag.

Det er glædeligt, hvis vindmølleteknologien omsider kan konkurrere på markedsøkonomiske vilkår, da bæredygtige, vedvarende energiformer skal findes gennem fri konkurrence og ikke det støttevanvid, der – også på dette felt – har efterladt danskerne som verdens mest skatteplagede folk.