4. sep, 2014

Fra uavhengig økonomisk-politisk rådgivning til «JA-sigere»! Les.

Fra uavhengig økonomisk-politisk rådgivning til «JA-sigere»!

 

Den danske regjering kaster vismændene til fordel for et klimaråd som vil bestå av håndplukkede medlemmer som kun skal rådgive innenfor regjeringens vedtatte politikk. Dansk vindmølleindustri, som gjentatte ganger har gått sterkt ut mot vismændenes rapportene, har nok en gang vunnet over uavhengige krefter! Først sparkingen av Henrik Møller, uavhengig forsker og akustiker ved Aalborg Universitet, som fortalte Danmark noen ubehagelige sannheter om vindturbinenes lavfrekvente støy. Så de uavhengige politiske rådgiverne. Her skal ikke stilles kritiske spørsmål til «erklærte sannheter» som kan ramme vindindustriens arbeidsplasser. Da får det være med det at vindenergi ikke sparer et eneste gram CO2. Folket subsidierer jo moroa lell!   

 

«Himmelråbende uansvarligt og meget skræmmende», sier Tone Brix-Hansen, siviløkonom og formann for landsforeningen «Naboer til kæmpevindmøller»:

 

- Flere vismandsrapporter har påpeget, at den fortsatte danske satsning på vindenergi ikke sparer klimaet for et eneste gram CO2, og at prisen, som vi betaler for vindsatsningen, er alt for høj. Dette kan regeringen ikke lide at høre, og den vil nu erstatte vismændene med et klimaråd bestående af håndplukkede medlemmer, som kun skal rådgive inden for regeringens vedtagne politik. Det er himmelråbende uansvarligt og meget skræmmende, at den danske regering på den måde erstatter uafhængig rådgivning med ja-sigere. Samme fornægtelse af viden er afprøvet i mangt et diktatur og har aldrig givet gode resultater.

 

Les hele leserbrevet på trykk i Jyllands-Posten 30. august:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE6981743/ikke-mange-huller-i-klimaministerens-uvidenhed/

 

Vindindustriens respons (fra 26. februar 2014) på siste vismandsrapport, finner du her:

http://windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q1_2014/vismandsrapport_er_en_forbier.html

 

Danmark har en lang tradisjon for uavhengig økonomisk-politisk rådgivning innenfor rammene av «Det Økonomiske Råd» - den såkalte vismannsinstitusjonen. Les artikkelen «Uafhængig økonomisk-politisk rådgivning – De økonomiske vismænd før og nu» av Michael Rosholm* og Peter Birch Sørensen**

 

Artikkelen gir et innblikk i vismandsinstitusjonens arbeidsform, og diskuterer noen markante episoder i institusjonens historie. En videre diskuteres institusjonens rolle i dag – som den oppleves av to «insidere» der ivaretar funksjonen som økonomiske «vismænd».

 

 http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Om_raadet_mv/Vismandsinstitutionen_DJOEF.pdf

 

Her følger noen avsnitt fra artikkelens innledning som gir en større forståelse av vismændene lovpålagte oppgaver:

 

Grundlaget for vismandsinstitutionens virke er Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. I lovens § 1 hedder det:

 

”Der oprettes et økonomisk råd, hvis opgave det er at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser.”

 

Ved en lovændring i juni 2007 blev der endvidere indsat en ny § 1a, der lyder:

 

”Der oprettes et miljøøkonomisk råd, hvis opgave det er at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.”

 

Ifølge loven ledes Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk sagkyndige (”vismændene”), hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Blandt disse fire sagkyndige udpeges en formand for begge råd, populært betegnet som ”overvismanden”. I de to råd sidder cheferne for en række ministerier (som repræsentanter for regeringen) samt lederne af de vigtigste erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer. I Det Økonomiske Råd sidder endvidere et medlem af Nationalbankens direktion samt direktøren for Kommunernes Landsforening, mens Det Miljøøkonomiske Råd inkluderer repræsentanter for en række grønne organisationer. I begge råd sidder ydermere nogle særligt sagkyndige eksperter udpeget efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd og Rektorkollegiet. I Det Økonomiske Råd, der har eksisteret siden 1962, er der tradition for, at erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationerne er repræsenteret ved deres øverste valgte ledere, hvilket har bidraget til at give rådet tyngde.

 

Vismændene har ansvaret for de rapporter, der fremlægges til drøftelse i de to råd. Efter rådsmøderne offentliggøres rapporterne og fremsendes formelt til regeringen ledsaget af et resumé af rådsmedlemmernes synspunkter. I de senere år har der udviklet sig den tradition, at vismændene kort efter offentliggørelsen af en ny halvårlig rapport til Det Økonomiske Råd inviteres til et møde med Folketingets Finansudvalg og Politisk-økonomiske udvalg for at fremlægge og diskutere rapportens hovedkonklusioner. Efter offentliggørelsen af den første årlige rapport til Det Miljøøkonomiske Råd i 2008 blev vismændene endvidere inviteret til at fremlægge rapporten for Folketingets Miljøudvalg.

 

Vismændene betjenes af et sekretariat, der i tæt samspil med vismændene udarbejder rapporterne til de to råd. Loven fastslår, at sekretariatschefen ikke må være medlem af Folketinget og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer. Om vismændene selv hedder det alene i loven, at de ikke må være medlemmer af Folketinget, men ifølge vismændenes selvpålagte ”uskrevne regler” (som faktisk er skrevet ned), skal de ligesom sekretariatschefen være uafhængige af erhvervsvirksomheder og organisationer mm. Det fortolkes bl.a. sådan, at en vismand ikke kan sidde i bestyrelsen for en erhvervsvirksomhed eller interesseorganisation.

 

 

Vismændene udpeges formelt af økonomi- og erhvervsministeren, men med en enkelt undtagelse tilbage i 1967 har ministeren altid fulgt de forslag til udnævnelser af nye vismænd, de siddende vismænd har afgivet. Vismændene er således selvsupplerende og dermed uafhængige af den til enhver tid siddende regering.