31. mai, 2014

Mystisk oppsigelse

jyllands-posten.dk

Med professor Henrik Møller skaffet af vejen er det nu DTU’s egne forskere, der som udgangspunkt skal vurdere eventuelle lavfrekvente støjgener fra kæmpemøllerne i Det Nationale Testcenter, som samme DTU har ansvaret for.

Vi har intet belæg for at hævde, at DTU ikke leverer en lødig forskningsindsats, men i betragtning af det enorme milliardbeløb, som skatteyderne direkte og indirekte tvinges til at betale til vindenergi i bred forstand, er det afgørende med kritiske forskere, der som professor Henrik Møller påtager sig rollen som djævlens advokat.

Det volumensyge universitet i Aalborg må derfor acceptere, at dele af offentligheden finder fyringen af professor Henrik Møller med økonomi som begrundelse af et tilsnit, der i hvert fald viser, at Franz Kafka ikke har levet forgæves.